Nyhedsbreve
Her finder du vore nyhedsbreve.
Landsstævne 2025 Nyhedsbrev
Nyhedsbrev med de første informationer om deltagelse i Landsstævnet og Tour de ROL 2025
Først og fremmest vil vi gerne takke for et rigtig godt og konstruktivt første møde d. 8. januar 2025. Det var en god start på vores fællesprojekt og det er tydeligt, at vi alle er engagerede i at få projektet til at lykkes på bedst muligvis.
Det er nu er det tid til en status. Hvad vi arbejder på i øjeblikket, hvad der er de næste skridt og et bud på en tidsplan.
Der vil i det følgende være spørgsmål, vi skal have tilbagemelding på fra jer af. Tilbagemeldingen skal ske inden d. 16 marts 2025.
1. Opvisningen:
Det er lykkedes Peder at flytte vores opvisningstid sådan at den nu er 11:00 til 11:45 Fredag d. 4 juli. Tak til Peder.
Herunder kan I se en beskrivelse af, hvordan vi vil foreslå at strukturen i opvisningen kan være:
- Opstart 11:00 Vi kommer på plads på og omkring gulvet:
På og omkringopvisningsgulvet, får hver institution/bosted et område som de skal opholde sig omkring under hele opvisningen. Vi arbejder på at skaffe store heliumballoner i forskellige farver, som markerer de forskellige områder. - 11:05 Opvarmning til ROL-sangen:
Alle laver sekvenser til ROL-sangen.
Vi har lavet en video som viser sekvensen/øvelserne, der kan laves til sangen. I kan præsentere den for borgerne og øve den frem til landsstævne.
ROL-sangen: Prøv noget sjovt
De øvelser vi vil foreslå kan du se her: https://www.dreambroker.com/channel/jxlzpbdg/muvkzlv1 - 11:10 Små opvisninger:
Efter opvarmningen til ROL-sangen, vil hvert bosted/institution/kommune få et bestemt antal minutter til at fremvise deres egen indøvet opvisning. Egen opvisning skal laves på den plads man har fået tildelt fra start. Mellem de forskellige opvisninger vil det enkelte sted blive præsenteret over højtalerne. Hvor lang tid man har til sin opvisning, kommer an på, hvor mange steder som ønsker at være med. - For at deltage som institution, er det ikke et krav at man forbereder en opvisning. Man er også velkommen til at være til stede.
Vi har i forbindelse med opvisningen brug for følgende informationer fra jer:
Vi skal have tilbagemelding fra jer, om I ønsker at deltage i opvisningen og med hvor mange i cirka deltager med?
Laver I en egen opvisning eller vil i bare være med på gulvet?
Hvilket stykke musik bruger I? (Hvis i ved det)
Herefter vil vi tildele de forskellige steder et antal minutter, således at man kan gå i gang med at forberede sin opvisning. (25 min delt med antal opvisninger). - 11:35 Fælles afslutning – Ballon-fest
Flere fremlagde til mødet et ønske om at inddrage publikummet i opvisningen. Vi har arbejdet videre på denne tanke og har her et forslag til, hvordan det kan ske – nemlig ved at afslutte opvisningen som en “ballon-fest”.
Tanken er at ved starten af sangen bliver frigivet en masse balloner som alle (både deltagere og publikum) skal hjælpes med at holde i luften under hele sangen!
Vi har to forslag til sang, som vi først og fremmest gerne vil have jeres mening omkring (Hvilken giver mening til jeres målgruppe)? Meld gerne tilbage om dette.
Ballonsang: 🎈Ballondans - hop med | DANSK | Musik til børn | Børnemusik og børneTV med Maja & Mingus
Safri Duo: https://www.youtube.com/watch?v=IksRDCMYnn8 - 11:40 Udmarch
2. Webshop med veste
Vi er i fuld gang med at udvikle på den webshop som I kan gå ind og bestille veste til opvisningen på. Som sagt har vi et ønske om at hvert bosted, får en specifik farve. Dette er vi i gang med at løse. Har man derfor en farve som man tænker at “den kunne vi godt tænke os”, så skriv en mail til os om dette, så vil vi se om vi kan få jeres ønske opfyldt.
Lige så snart siden er klar skriver vi til jer.
3. Puljen bevægelsens år - ROL25 – Mærk pulsen lokalt – føl magien.
På januar-mødet blev der fremlagt et ønske om at få bragt bevægelse ud på bostederne i lyset af, at ikke alle havde ressourcerne til at deltage i landsstævnet. Denne ide har vi forfulgt. Vi søgte derfor puljen “bevægelsens år” til at igangsætte Projekt ROL25. Det er en bevægelses-workshops udført af lokale idrætsforeninger i Vejle, på bosteder for udviklingshæmmede workshoppen er 2x25 min. Afviklingen skal være i løbet af 2025.
Vores ansøgning er blevet godkendt og vi skal nu i gang med at finde ud af hvilke bosteder som ønsker at deltage. Vi beder jer derfor om at melde tilbage via mail, hvis i ønsker at få en idrætsforening ud til jeres bostedet i løbet af 2025, der vil stå for en bevægelses-workshop.
Der er 5 workshops i udbud og derfor er det først til mølle, som får tilbuddet om at få en idrætsforening ud til at lave en bevægelses workshop målrettet beboerne på det konkrete bosted. ROL25 er KUN for institutioner i Vejle Kommune.
4. SOSU-skolen - Recharge spot under Landsstævnet
SOSU-skolen bliver under landsstævnet lavet om til et Recharge spot, hvor alle som deltager på landsstævnet kan komme og lade op.
SOSU-skolen ligger lige midt på ramplaen dvs. midt mellem det store opvisningsplads og Vejle Midtby, som er ca. 300 meter fra vores opvisningsplads.
Det er her vi vil skabe et udgangspunkt for jeres borgere i forbindelse med deltagelse i Landsstævne. Vi vil afsætte lokaler til dette.
Vi har i den forbindelse nogle spørgsmål til jer:
Hvad er det vigtigt, at der er i det rum, hvor I kan trække jer tilbage?
Hvordan ankommer I til Landsstævnet (vi skal reservere parkering til jer omkring SOSU-skolen)
Vi har lige landet aftalen og i vil kunne læse mere om Recarge spottet på ROL hjemmesiden inden længe.
5. Indkaldelse til onlinemøde
Vi indkalder til et onlinemøde torsdag d. 13. Marts kl.13:30 – 14:30. Her vil der være mulighed for at stille spørgsmål til ovenstående.
6. Tour de ROL og ROL 2025
Selvom der sker nye spændende tiltag i år, så skal vi ikke glemme de andre gode initiativer som også forløber i 2025, nemlig Tour de ROL i uge 15 og 16 og ROL 2025 i uge 37. Der vil snart komme information om disse på hjemmesiden.
7. www.rol.vejle.dk
Vejle Kommunes hjemmesider skal over på en ny platform. Samtidig er vi ved at lægge alle informationer om ROL og Landsstævnet ind på siden. Det er ikke helt optimalt, men I burde kunne finde informationer og opdateringer på siden inden længe.
Lars Ulrik - 23229033- Larul@vejle.dk
Trine Cecilie Lamberg – 21661586 - Trcla@vejle.dk
Folkesundhed, Vejle Kommune